Har du evnen til, at prøve kræfter med udviklingen af komplekse cloud-løsninger på Salesforce og Dynamics 365? Hybrid Professionals søger erfarne konsulenter til at indgå i vores voksende team, hvor høj faglighed, innovation og udviklerglæde er i højsædet.

Hybrid Professionals er et dansk konsulenthus, som udvikler avancerede cloud-løsninger på Microsoft Dynamics 365 og Salesforce. Vi er på forkant med teknologierne, og har flere konsulenter, som er certificeret i Azure, Salesforce og Dynamics 365. Du kommer derfor til at arbejde med teknologier, som er i høj kurs blandt vores hurtigt voksende kundebase.

Hvilken rolle får du?

Du vil blive en del af et team, der rådgiver, designer, og udvikler avancerede cloud-løsninger. Vi udvikler komplekse løsninger og har løbende release-frekvenser i vores projekter, og som ansat kan du forvente at se din indflydelse i projektet allerede den første uge, du er startet.

Hvad kommer du til at arbejde med:

  • Microsoft Azure teknologi-stack.
  • C# og .NET
  • JavaScript++
  • REST API’er
  • Mulesoft og Power Apps
  • Microsoft Dynamics 365 CE: Sales, Service og Marketing
  • Salesforce Sales Cloud + Service Cloud
  • Marketing Automation med ClickDimensions
  • Marketing Automation med Pardot eller Marketing Cloud
  • Git, Automatiseret build + test + release

Hvad forventer vi af dig?

  • Du besidder en relevant uddannelse inden for softwareudvikling
  • Du er erfaren i C# eller lignende objektorienteret sprog
  • Du har flere års erfaring med softwareudvikling, og gerne webudvikling
  • Du vil gerne indgå i et projektteam, hvor krav og retning hurtigt kan ændres, men hvor medbestemmelse og frihed er i højsædet
  • Du vil gerne arbejde med de nyeste teknologier i Microsoft Azure og .NET Core og Salesforce
  • Hvis du har indgående kendskab til Dynamics 365 eller Salesforce er det en fordel, men ikke et krav
  • Du taler og skriver flydende dansk, og taler og skriver engelsk på et mellem/højt niveau.

Som person er du ansvarsbevidst, initiativrig, eksekverende og resultatorienteret. Du gør dig umage med dine opgaver, du trives med at løfte i flok, og ikke mindst være en del af et team bestående af tværfunktionelle specialister.

Hvad tilbyder vi?

Du kommer til at indgå i vores voksende team, hvor høj faglighed, innovation og arbejdsglæde er i højsædet. Det høje faglige niveau blandt dine kollegaer giver dig en unik mulighed for at arbejde med nogle af branchens bedste, og vi tager dine ambitioner og kompetencer alvorligt, så du kan arbejde med det, du brænder for. Vi lægger derfor meget vægt på både din faglige, men også personlige, udvikling, hvor du bl.a. får tildelt en mentor, du bliver certificeret i relevante platforme, og du kan deltage i relevante teknologiseminarer.

 

Spørgsmål?

Har du lyst til en uformel snak om jobbet og dine udviklingsmuligheder eller høre mere
om Hybrid Professionals, så kontakt Pedram Shahsavand på tlf. 71902527.

Send din ansøgning og CV til hr@hybridpro.dk