Sådan skabte et moderne CRM system 30% effektivisering for Field sales konsulenter

Mac Baren producerer og sælger tobak direkte til grossister, kæder og kiosker, som i sidste ende sælger disse videre til slutforbrugerne. Salgskonsulenterne hos Mac Baren er ansvarlige for at grossisterne, kæderne og kioskerne altid har de nyeste tobaksprodukter i sortiment.

Hver salgskonsulent besøger mellem 200-300 grossister, kæder og butikker for at bibeholde en tillidsfuld relation og sikre, at produkterne er i sortiment.

Mac Baren havde et aldrende CRM system, som kun virkede på en bærbar computer, og havde kun begrænset information omkring kunden. Derudover oplevede Mac Baren manglende registrering af varer i sortiment hos kunderne, samt et fragmenteret brug af mange forskellige mobile apps – som f.eks. Dropbox og WhatsApp – til at dele vigtige kampagner, materialer og koordinering til stor frustration hos IT

Løsning

Mac Baren har fået et meget mere brugervenligt CRM system fra Salesforce, som sælgerne har taget til sig fra dag 1.

De har fået det 360° kundeoverblik, som de i lang tid har manglet, da kundedata bestod af begrænset data i deres ERP system. Med flere data tilgængelige, har sælgerne fået bedre muligheder og værktøjer, som har forbedret samarbejdet med kunderne.

Salgskonsulenterne er også blevet mere mobile gennem den nye CRM-løsning. Nu kan besøg registreres og ordre modtages imens man har dialogen med kunden ved hjælp af iPad. Tidligere måtte salgskonsulenterne notere besøget på en bærbar computer, der var tung og klodset. Det har den nye CRM-løsning elimineret.

Med den nye CRM-løsning fra Salesforce er der integration til Mac Barens ERP system, så de indtastede ordrer i CRM automatisk genererer mailudsendelse af ordrebekræftelse og faktura til kunden uden menneskelig indblanding. Dette har også reduceret ikke-værdiskabende tidsforbrug ved kundebesøget

Gevinster

  • Mac Baren har med deres nye CRM løsning fået et moderne CRM system, som overholder deres strategi omkring forståelse af, hvad der skaber værdi for kunderne til at levere en koordineret og individuel indsats til gavn for bundlinjen.
  • Mac Baren har hermed opnået mellem 25% og 30% effektivisering af tid forbrugt på kundebesøg pr. salgskonsulent
  • De nye muligheder med indtastning af nye ordrer på iPad, mens man har dialogen med kunden under et besøg, har bl.a. nedbragt OOS (Out of Stock) situationer ved kunden og færre fejl i ordrehåndteringen.
  • Endeligt har en optimering af kørselsplanlægning med Salesforce Maps har betydet flere daglige besøg

Om kunden

I Mac Baren Tobacco Company producerer og markedsfører vi en lang række kendte pibe- og rulletobakker. Sidstnævnte er tobakker, som rulles til cigaretter af forbrugeren selv – enten i hånden eller på egen lille maskine. Mærkerne er både nogle, vi selv har udviklet under navnet Mac Baren, og nogle som vi gennem årene har overtaget fra andre, kendte tobaksproducenter, som for eksempel britiske Imperial Tobacco og senest Planta Tabakfabrik i Tyskland.

Mac Baren markedsfører også for udenlandske producenter en række handelsvarer til den danske detailhandel, og – som det sidste nye – fremstiller og markedsfører vi tyggetobak/chew bags, snus og kardus via Ministry of Snus.

Relateret indsigt

 

FÅ EN UFORPLIGTENDE SNAK

Du er også velkommen till at kontakte mig direkte på
Email: psh@hybridpro.dk
Tlf: +45 71902527