Medlemshvervning er dyrt. Ikke bare i kroner og øre, men i tid, koordinering og teknisk kompleksitet. 

Mange større medlemsorganisationer lægger en del ressourcer i telemarketingkampagner – ofte baseret på én fast samarbejdspartner og ét dialer-system. Men hvad gør man, når resultaterne udebliver? Når man gerne vil teste en ny målgruppe eller et andet bureau? Eller bare sikre, at de rigtige data havner det rigtige sted? 

Alt for ofte bliver svaret: Det kan ikke betale sig at ændre noget. 

For NGO’er og medlemsbårne organisationer gælder nemlig et grundlæggende princip: Så mange midler som muligt skal gå til sagen – ikke til administration.  

Derfor bliver hver investering vejet nøje. Især inden for medlemserhvervelse, hvor ambitionerne er høje, men budgetterne stramme. Traditionelt kræver sådan et skift i praksis også et større it-projekt, lange opsætninger og risiko for datatab. Og så bliver man hængende – i løsninger, der ikke virker optimalt, men som føles for dyre at udfordre. 

Men hvad nu, hvis det slet ikke behøvede at være så tungt? 

I denne artikel ser vi nærmere på, hvordan en modulær tilgang til CRM og vores dialer-accelerator kan give medlemsorganisationer den nødvendige fleksibilitet til at optimere medlemserhvervelse. God læselyst! 

Fleksibilitet som strategi 

Der er ved at tegne sig et nyt mønster blandt medlemsorganisationer, som står midt i en digital omstilling. De organisationer, der lykkes med at rekruttere, engagere og fastholde medlemmer i dag, er ikke nødvendigvis dem med den største platform – men dem med den mest fleksible CRM-arkitektur. 

Modularitet handler ikke kun om teknologi – det er i høj grad en organisatorisk tilgang. Og netop i arbejdet med telemarketing og medlemserhvervelse kan denne tilgang gøre en mærkbar forskel. 

En traditionel tilgang til telemarketing: Ét dialer-system. Ét bureau. 

Traditionelt har mange organisationer baseret deres telemarketingindsats på én fast samarbejdspartner og ét teknisk system – et dialer-setup, der kører opkald, registrerer svar og leverer resultater. Men hvad sker der, når man vil prøve noget nyt?  

Svaret er desværre ofte det samme:
En tung teknisk omlægning, besværlig datamigrering og risiko for at miste overblik. 

For mange bliver resultatet, at man ikke prøver nyt. Fordi det bliver for dyrt at eksperimentere. Og det er netop her, potentialet i en modulær tilgang viser sig. 

Moderne systemlandskab: Fra låst struktur til åben arkitektur 

Ud fra mange årserfaringer med CRM-løsninger til NGO’er og medlemsbårne organisationer, har vi i Hybrid Professionals udviklet en dialer-integration, der er skabt til at give fundraising afdelinger størst mulig fleksibilitet, når det kommer til medlemshvervelse. Ikke som et system i sig selv, men som et stykke infrastruktur i en større, modulær CRM-arkitektur. 

Det lyder teknisk, men logikken er egentlig hel enkel – som lego-klods i et byggesæt: 

  • Organisationen kan arbejde med flere dialer-systemer samtidigt, uden at være låst fast. 
  • Flere telemarketing-bureauer kan testes og udskiftes, uden store tekniske projekter og uagtet om de bruger Adversus, Enreach eller Charity Guard som deres dialer-system.
  • Leads og opkaldsresultater overføres automatisk til og fra CRM – både ‘ja tak’ og ‘nej tak’ – sammen med begrundelser for svarene, hvilket muliggør smartere segmentering og målretning af fremtidige kampagner. 
  • Hele dialer-flowet er integreret med kampagneautomatisering, hvilket betyder, at donorernes rejse kan optimeres og justeres i realtid baseret på opkaldsdata og responsmønstre. 

Resultatet er en CRM-struktur, hvor telemarketing bliver en integreret og skalerbar del af organisationens kontaktstrategi – og ikke en selvstændig, løsrevet ø. 

Datadrevne beslutninger kræver datadrevne systemer 

I en branche hvor hver ny kampagne skal balancere mellem engagement og økonomi, bliver muligheden for at eksperimentere – og lære hurtigt – en reel konkurrencefordel.  

Fleksibiliteten ved dialer-integration gør det muligt at målrette og segmentere. Prøve flere bureauer op mod forskellige lead-typer. Justere i realtid. Og vigtigst af alt: Trække indsigter hjem i CRM, hvor de kan kobles med andre kontaktpunkter og bruges til at udvikle nye medlemsrejser. 

Her er det ikke CRM som ét stort system, men som et sammenhængende økosystem, der gør forskellen. 

Spørgsmålet er ikke, om I har den rigtige platform – men den rette arkitektur 

Det interessante er, at denne tilgang ikke begrænser sig til dialers. Den kan overføres til hele CRM-landskabet: fra medlemsservice og fundraising til kampagner og events. Overalt, hvor organisationer har brug for at skifte retning hurtigt og eksperimentere med nye leverandører, funktioner eller taktikker. 

Modularitet handler i sidste ende om frihed. Friheden til at vælge. Til at skalere. Til at tilpasse sig virkeligheden – uden at skulle begynde forfra – hver eneste gang. 

Tre refleksionsspørgsmål til medlemsorganisationer i digital omstilling: 

  1. Hvor afhængige er vi af vores nuværende leverandører og teknologier? 
  1. Har vi de nødvendige værktøjer til selvstændigt at eksperimentere med og tilpasse vores indsatser uden at være afhængige af digitale leverandører? 
  1. Kan vi spore effekten af vores telefundraising og bruge indsigterne aktivt i vores CRM-arbejde? 

I en tid hvor medlemsorganisationer og NGO’er står over for stigende krav om effektivitet og ansvarlig ressourceanvendelse, bliver evnen til at tilpasse sig afgørende. En modulær tilgang til CRM og dialer-integration giver ikke blot teknologisk fleksibilitet, men understøtter også en strategisk retning, hvor organisationer kan reagere hurtigt på ændringer i medlemsbehov og kampagneresultater. 

Hvis du er nysgerrig på hvilke andre acceleratorer, vi har udviklet til medlemsorganisationer, kan du læse mere her: Acceleratorer til medlemsforeninger

 

Vi integrerer med både Enreach, Adversus, Charity Guard og OF Onboarding App.  

FÅ EN UFORPLIGTENDE SNAK

Du er også velkommen till at kontakte mig direkte på Sidsel Rud Email: sru@hybridpro.dk