Kundecase – Dyrenes Beskyttelse
Sådan gik Dyrenes Beskyttelse fra status Quo til massiv medlemsvækst på 5 år
Det kræver mere end gode intentioner at realisere ambitiøse mål for dyrevelfærd. For Dyrenes Beskyttelse blev en ny digital infrastruktur startskuddet til markant medlemsvækst, stærkere fundraising og en mere datadrevet organisation.
I 2019 satte Dyrenes Beskyttelse en ambitiøs retning for organisationens arbejde med dyrevelfærd. Målet var at skabe større effekt, styrke den politiske gennemslagskraft og sikre endnu bedre vilkår for dyr i Danmark.
Men ambitionerne stillede store krav til organisationens økonomiske og digitale fundament. Hvis strategien skulle realiseres, var der behov for at styrke økonomien markant og skabe en mere skalerbar måde at arbejde med relationer, fundraising og medlemshvervning på.
Som en væsentlig del af deres transformative vækststrategi valgte Dyrenes Beskyttelse at udskifte hele deres digitale fundament og bygge en fundraisingmotor, der kunne automatisere medlemsrejser, aktivere data på tværs af kanaler og skalere medlemshvervningen langt mere effektivt.
I dag har Dyrenes Beskyttelse over 83.000 betalende medlemmer og har næsten fordoblet sine medlemsindtægter på fem år.
Baggrund
Et stabilt medlemstal var ikke nok til at finansiere fremtidens ambitioner
Dyrenes Beskyttelse havde gennem en længere periode haft en stærk og loyal medlemsbase. Medlemstallet havde de sidste 10 år ligget relativt stabilt omkring 65.000 medlemmer, og organisationen havde et solidt udgangspunkt i form af høj troværdighed, en tydelig sag og bred opbakning blandt dyrevenner.
Men stabilitet var ikke nok for at komme i mål. De strategiske ambitioner krævede en betydelig vækst i indtægterne, og uden en aktiv indsats pegede prognoserne mod fortsat flad udvikling i både medlemsbase og kontingentindtægter. Samtidig gjorde et fragmenteret systemlandskab og mange manuelle arbejdsgange det vanskeligt at skalere indsatsen effektivt.
Organisationen havde derfor brug for et nyt operationelt fundament, der kunne understøtte medlemsvækst, bedre datakvalitet, mere relevante medlemsrejser og stærkere sammenhæng mellem fundraising, kampagner og medlemsservice.
Opgaven var ikke blot at skaffe flere medlemmer. Den var at skabe en model, hvor Dyrenes Beskyttelse kunne arbejde mere systematisk, datadrevet og langsigtet med hele medlemsrelationen.
Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelse er Danmarks største dyrevelfærdsorganisation og har i mere end 150 år arbejdet for at forbedre vilkårene for dyr i hele landet. Organisationen driver blandt andet internater, dyreredning og politisk interessevaretagelse og engagerer hvert år tusindvis af dyrevenner gennem medlemskab, donationer og frivilligt arbejde.
I dag har Dyrenes Beskyttelse over 83.000 betalende medlemmer og arbejder målrettet mod at nå 100.000 medlemmer i 2030.
Strategi
En transformativ vækststrategi med medlemmerne som omdrejningspunkt
I 2021 blev bestyrelsen derfor præsenteret for tre scenarier for medlemsvækst. Hvert scenarie beskrev både investeringsniveau, forventet effekt og de forudsætninger, der skulle være på plads for at lykkes.
Bestyrelsen valgte den transformative strategi, og markerede et tydeligt skifte: Medlemsområdet skulle ikke længere primært udvikles gennem enkeltstående kampagneaktiviteter, men gennem en samlet model for vækst, data, teknologi og relationer. Strategien blev bygget op omkring tre centrale etaper.
Først skulle den digitale infrastruktur moderniseres. Organisationen havde brug for et CRM-fundament, der kunne understøtte vækst, automatisering og bedre datakvalitet.
Dernæst skulle medlemshvervningen skaleres. Dyrenes Beskyttelse skulle gå fra periodevise kampagneindsatser til en mere kontinuerlig og datadrevet hvervemotor.
Endelig skulle værdien af medlemsbasen styrkes. Når fundamentet og væksten var på plads, skulle fokus rettes mod fastholdelse, opgradering, medlemsservice og større værdi pr. medlem.
Løsning
CRM 2.0 på Microsoft Dynamics 365
Dyrenes Beskyttelse havde over en årrække opbygget betydelig teknisk gæld, og systemlandskabet var præget af komplekse afhængigheder, manuelle processer og begrænsede muligheder for at arbejde effektivt med data på tværs.
Hvis organisationen skulle lykkes med at skalere medlemsvæksten, var det nødvendigt at skabe et CRM-setup, der kunne samle viden, automatisere centrale arbejdsgange og give et mere præcist billede af relationen til medlemmer, donorer, frivillige og dyrevenner.
Projektet blev døbt CRM 2.0 og blev bygget på Microsoft Dynamics 365.
Implementeringen blev gennemført over flere faser for at sikre adoption og løbende forankring i organisationen.
I første fase blev der etableret integration til OnlineFundraising, en ny betalingsmotor og en rollebaseret frivilligmodel. Det gav Dyrenes Beskyttelse et stærkere fundament for at håndtere donationer, betalinger og frivilligrelationer mere struktureret.
I anden fase blev løsningen udbygget med to-vejs integrationer til blandt andet telemarketingsystemet Adversus, marketing gamification-platformen Playable (LeadFamly) og crowdfunding-platformen, BetterNow, samt en ny datamodel til registrering af dyr. Det gjorde det muligt at samle flere centrale datakilder og skabe bedre og effektiv sammenhæng mellem engagement, fundraising og organisationens kerneopgaver.
I tredje fase blev det tidligere internatsystem udfaset og erstattet af en ny moduludvidelse i CRM-platformen. Det betyder, at medarbejderne nu håndterer indleverede, fundne og adopterede dyr i ét samlet system – og bruger mindre tid på administration og g sikrer, at potentielle donorer møder en organisation, der arbejder struktureret og professionelt med sine kerneopgaver.
CRM 2.0 blev dermed ikke blot et nyt system. Det blev et nyt operationelt fundament for medlemsvækst, fundraising, kampagneeksekvering og bedre sammenhæng på tværs af
En ny motor for medlemsvækst og donor journeys
Med det nye CRM-fundament på plads kunne Dyrenes Beskyttelse begynde at arbejde mere systematisk med hele medlemsrejsen — fra første kontakt til konvertering, fastholdelse og opgradering.
Et af de vigtigste resultater blev etableringen af en automatiseret kampagne- og fundraisingmotor i Microsoft Power Platform.
Hvor kampagner tidligere i højere grad blev afviklet som enkeltstående indsatser, kan Dyrenes Beskyttelse i dag arbejde med kontinuerlige og adfærdsbaserede journeys. Kampagner kan trigges af eksempelvis åbninger, klik, donationer og tidligere engagement. Det gør det muligt at håndtere velkomstforløb, genhvervningskampagner, sæsonhenvendelser og segmenterede engagementspor langt mere effektivt — og med mindre manuel administration. Hver handling, som et medlem eller donor foretager, registreres automatisk med en interessekode, der fortæller systemet noget om personens præferencer og engagement. Det betyder, at efterfølgende kommunikation kan målrettes præcist ud fra, hvad den enkelte har vist interesse for — hvad enten det er landbrug, dyreredning eller familiedyr — frem for at alle modtager det samme budskab.
Samtidig har Dyrenes Beskyttelse bevæget sig fra kampagner i “bursts” til et always-on setup, hvor digital annoncering, donor journeys, engagementsspor og telemarketing spiller sammen i én samlet fundraisingmotor.
Den digitale annoncering er i dag bygget op omkring flere strategiske spor, blandt andet landbrug, dyreredning, familiedyr, internater og direkte medlemshvervning. Det suppleres af sæsonbaserede kampagner og løbende optimering på tværs af kanaler.
Det har givet Dyrenes Beskyttelse en mere sammenhængende medlemsrejse, hvor leads kan bearbejdes hurtigere, mere relevant og på et stærkere datagrundlag.
Hurtigere kampagner, bedre læring og mere præcis aktivering
Det nye CRM-setup har også gjort Dyrenes Beskyttelse mere agil i sit kampagnearbejde.
Organisationen kan i dag hurtigt reagere på aktuelle dagsordener, opbygge nye kampagner og tilpasse kommunikationen til det, der rører sig blandt dyrevenner og i samfundsdebatten. Det er særligt vigtigt for en NGO’er, hvor engagement ofte opstår i mødet mellem stærke holdninger, konkrete sager og tydelige handlemuligheder.
Samtidig har platformen givet bedre mulighed for at eksperimentere med nye medlemsformer, lead-formater og hvervegreb. Dyrenes Beskyttelse har blandt andet kunnet teste gratis medlemskaber, hvervegaver og alternative konverteringsspor.
Ikke alle eksperimenter har været succeser. Men de har skabt vigtig læring og givet organisationen et bedre grundlag for at forstå, hvad der skaber engagement, hvad der driver konvertering, og hvordan leads hurtigere kan udvikles til betalende medlemmer.
På den måde er CRM-platformen blevet mere end et administrativt system. Den er blevet en læringsmotor, der gør det muligt løbende at optimere kampagner, segmenter og medlemsrejser på baggrund af data.

Resultat
Markant medlemsvækst, stærkere fundraising og bedre datadrevet eksekvering
Dyrenes Beskyttelse har i dag over 83.000 betalende medlemmer. Det svarer til en vækst på mere end 17.000 medlemmer. Samtidig har organisationen næsten fordoblet sine medlemsindtægter på fem år.
Resultaterne bekræfter den strategiske præmis bag investeringen: Medlemmer er ikke blot kontingentbetalere. De er organisationens mest dedikerede støtter og en afgørende drivkraft for både økonomisk stabilitet, politisk legitimitet og langsigtet effekt. Samtidig viser data, at medlemmer udgør 47 procent af donationsantallet, men står for hele 68 procent af det samlede donationsbeløb. Medlemmerne donerer altså ikke blot ofte — de skaber også en væsentlig større andel af den samlede økonomiske værdi.
Den nye CRM-platform har således givet Dyrenes Beskyttelse en langt stærkere eksekveringskraft. Kampagner kan planlægges og aktiveres på tværs af kanaler, leads kan konverteres mere effektivt, og medlemskommunikationen kan i højere grad tilpasses den enkelte modtagers adfærd og engagement.
Det har skabt et mere robust fundament for både medlemshvervning, donorpleje og langsigtet relationsopbygning.
“Probably the best NGO CRM in town. Takket være integrationer til en række systemer glider informationer og leads automatisk ind og ud af CRM, så vi kan skabe effektive donor journeys, der forbedrer relationen til dyrevenner og skaber indtægter til meget bedre dyrevelfærd”.
Næste skridt
Fra medlemsvækst til fastholdelse, værditilvækst og 100.000 medlemmer
Dyrenes Beskyttelse fortsætter sin digitale og kommercielle udviklingsrejse.
Efter en periode med fokus på infrastruktur og medlemsvækst er næste fase rettet mod fastholdelse og værditilvækst i den eksisterende medlemsbase.
vores Indsigter
Få de seneste nyheder, kundecases og indsigter hos Hybrid Professionals.
3 AI-indsatser, der reducerer friktion i NGO’er og fagforeninger
3 AI-indsatser, der kan skabe reel værdi for fagforeninger og NGO’er – uden den tunge tekniske kompleksitet.
Den reelle pris ved dårlig datakvalitet – Og hvordan du undgår den
Dårlig datakvalitet i CRM koster tid, tillid og vækstmuligheder. Læs, hvordan I måler, forbedrer og styrker jeres CRM-data med en struktureret tilgang.
CRM Health Check gav UNICEF Danmark en klar retning for deres CRM-landskab
At holde den rigtige kurs i en verden med hurtig teknologiudvikling kræver, at organisationer løbende vurderer, om deres CRM-løsning fortsat understøtter forretningen – Og er tilstrækkelig agil til at indfri fremtidige ambitioner. For UNICEF Danmark blev et CRM Health Check startskuddet til netop dette.



