Indsigt – IT-projekter
Digital transformation slutter ikke ved go-live:
Sådan sikrer I teknologisk momentum
Der er noget bekvemt og overskueligt ved at tænke teknologi ud fra en projektlogik. En startdato. En slutdato. Et budget. Et scope. Og en go-live, der markerer, at vi nu er kommet i mål.
Men sandheden er, at teknologi ikke er et one-and-done projekt. De fleste organisationer vil være på denne rejse hele deres levetid.
Læs her, hvordan I kan bygge en stærkere bro mellem IT og forretning — og sikre, at teknologi, data og AI bliver en forretningsmuskel, der ikke langsomt dør efter go-live.
Der er ingen tvivl om, at digital transformation — uanset om vi taler AI, cloud eller systemmodernisering — er blevet et catchall-begreb, der betyder forskellige ting for forskellige mennesker. Det er et problem, fordi det skaber misalignment om, hvad digital transformation reelt handler om.
For alle dem, der ikke er inden for IT, kan projektlogikken omkring digitalisering og teknologi være en smule misvisende. For hvad betyder go-live egentlig: At slutbrugerne nu forstår at drive værdi ud af et ny teknologi? At ledelsen ikke længere behøver prioritere IT? At organisationen nu er blevet digital?
Pointen med digital transformation er ikke at blive digital. Det er at skabe forretningsværdi gennem teknologi — og opbygge en organisation, der kontinuerligt kan blive bedre gennem de muligheder, som teknologi løbende åbner op for.
Teknologiudviklingen er i dag konstant og skubber hele tiden til de rammer, vi opererer inden for. Teknologisk fremsyn er derfor en vigtig disciplin for enhver organisation — og det betyder, at der ikke eksisterer et tidspunkt, hvor man er færdig – også selvom go-live har en dato.
3 anbefalinger til, hvordan I opbygge IT som en strategisk muskel
1: Sæt forretning og IT i samme rum – også efter go-live
Mange organisationer lider fortsat under, at IT anses som en støttefunktion. Et IT-Projektet afsluttes, projektgruppen opløses, og man vender langsomt tilbage til den traditionelle, siloopdelte arbejdsform. Den tankegang er et levn fra en tid, hvor IT leverede systemer til forretningen — ikke med den.
Når IT og forretning arbejder i separate spor, opstår der en barriere for vækst, der er svær at se, men nem at mærke: langsommere beslutninger, dårligere prioritering og en løbende kamp om at sikre ressourcer til teknologisk udvikling.
Ved at sætte forretning og IT tæt sammen arbejder organisationen mod de samme må fordi man jar en lang dybere forståelse af behov og muligheder på tværs. Det giver bedre prioritering og en langt mere agil forretning.
Gartner’s 2025 CIO Agenda dokumenterer den konkrete effekt: når CIO’er deler ansvaret for den digitale indsats med andre topledere, er der 1,5 til 2 gange større sandsynlighed for, at virksomheden opnår fuldt udbytte af sine digitale investeringer.
At adskille IT og forretning er et levn fra gamle dag, som ikke længere understøtter den moderne organisation.
2: Mål kontinuerligt, det der betyder noget – Ikke det, der er nemt at måle.
Per Østergaard, lektor i Data og CRM fra Copenhagen Business School, kom for nylig med et tal, der satte gang i diskussionen: 75 procent af alle CEO’er ville gøre deres CRM-projekt om, hvis de kunne.
For konsulentbranchen kan det ved første øjekast lyde som en hård dom. Men graver man et spadestik dybere, illustrerer det noget langt mere interessant: mange organisationer opererer stadig med en tilgang, hvor succes måles på projektleverancer — leveret til tiden, budget overholdt, milepæle nået. Det er vigtige parametre i praktisk forstand, men de fortæller intet om, hvorvidt transformationen skaber reel forretningsværdi.
McKinsey identificerer netop dette som en af de primære årsager til, at virksomheder 12-18 måneder inde i en transformation sidder med en fornemmelse af, at de ikke får det ud af det, som de havde forventet.
De virksomheder, der lykkes, måler outcomes — ikke aktiviteter. McKinsey peger desuden på, at de bedste transformationer måler bredere end de finansielle tal alene: Træffes beslutninger hurtigere? Forstår flere medarbejdere, hvordan de anvender teknologi i hverdagen? Accelererer organisationens evne til at lære og tilpasse sig? Det er indikatorer på, at den digitale muskel reelt styrkes over tid.
Anbefalingen er enkel: udarbejd et strategisk roadmap med klar defineret succeskriterier. Mål løbende. Og vær villig til at justere roadmappet, når data viser, at kursen bør ændres.
3: Vælg en IT-leverandør, der agerer som sparringspartner
Teknologien bevæger sig i dag med en hastighed, der gør det vanskeligt for de fleste organisationer at holde sig konstant opdateret med udviklingen. Alene anvendelsen af AI i danske virksomheder er tredoblet fra 2023 til 2025.
Det skaber et massivt pres på at komme hurtigt fra behov til løsning — og det er præcis i den overgang, at leverandørens rolle er afgørende.
En IT-leverandør, der kun er aktiv i implementeringsfasen og derefter går radio silent efter go-live, er ikke en leverandør, der bidrager til den udvikling.
Når digital transformation er en konstant faktor i den verden, organisationer opererer i, kræver det en partner, der løbende følger op, så I ikke risikere at miste momentum.
Det betyder i praksis, at jeres IT-leverandør i langt højere grad bør fungere som en IT-sparringspartner: én der kender jeres forretningsgange, arbejder proaktivt og har fokus på løbende optimering og strategisk sparring — ikke kun når der opstår et problem, men som en integreret del af et løbende samarbejde.
Kløften mellem teknologiske frontløbere og dem, der halter bagud, vokser år for år.
Den lukkes ikke ved et go-live.
Den lukkes ved at sætte IT og forretning sammen, måle løbende på gevinsterne — og have en sparringspartner, der sikrer jer at jeres fundament og infrastruktur understøtter jeres ambitioner løbende gennem teknologi.
vores Indsigter
Få de seneste nyheder, kundecases og indsigter hos Hybrid Professionals.
Skalering af AI-pilotprojekter: Hvordan overvinder organisationer pilotfælden
Dette er anden artikel i trilogien om AI-transformation, hvor vi dykker ned i en af de største udfordringer lige nu: hvordan organisationer bevæger sig fra de første AI-eksperimenter til reel forretningsværdi.
Kunsten at eksperimentere med AI
Testgrupper eksperimenterer. Afdelinger piloterer. Men organisationen som helhed formår sjældent at omsætte erfaringerne til skalerbar læring. I denne artikel uddyber vi, hvorfor virksomheder, der ønsker succes med AI, skal arbejde med et strategisk test’n’learn-loop.
3 AI-indsatser, der reducerer friktion i NGO’er og fagforeninger
3 AI-indsatser, der kan skabe reel værdi for fagforeninger og NGO’er – uden den tunge tekniske kompleksitet.
Kender du sundhedstilstanden på din CRM-løsning?
Du er også velkommen till at kontakte mig direkte på Email: abr@hybridpro.dk


