
I dette landskab er data blevet både brændstof og ballast. Brændstof for udvikling – men også ballast, når kvaliteten daler og overblikket svigter. Midt i denne kompleksitet peger én løsning sig ud som overset, men altafgørende: Datastandarder.
I denne artikel dykker vi ned i, hvordan datastandarder skaber struktur, øger datakvaliteten og gør det muligt for organisationer at vokse med tillid og præcision. God læselyst!
Når data forvandler sig fra styrke til svaghed
De fleste organisationer er enige om én ting: Data er en forretningskritisk ressource. Alligevel kæmper mange med en virkelighed, hvor data er fragmenterede, inkonsistente og forældede. Og konsekvenserne mærkes – i ineffektive arbejdsgange, i dårlige beslutningsgrundlag og i tabt tillid fra både kunder og samarbejdspartnere.
En undersøgelse fra Validity blandt 600 CRM-administratorer i USA, Storbritannien og Australien afslører, at næsten 25 % vurderer, at under halvdelen af deres data er præcise og komplette. Et alarmerende tal – og et tal, der er steget med 26% i forhold til tidligere undersøgelser.
I en tid, hvor kravene til datadrevet ledelse aldrig har været højere, udgør dårlig datakvalitet et fundamentalt problem. I takt med den eksplosive vækst i datamængder, kæmper mange organisationer med at holde trit og overblik.
AI’s potentiale står og falder med data
Digitaliseringens næste kapitel skrives med kunstig intelligens som blyant. Men AI’s evne til at skabe værdi – om det er personaliserede kampagner, prædiktive analyser eller automatiseret medlemsservice – afhænger af én ting: den underliggende datakvalitet.
Et AI-system er kun så intelligent som de data, det fodres med. Er datasættene ukorrekte, mangelfulde eller uensartede, risikerer man, at teknologien blot forstærker de fejl og mangler, der allerede findes. Det gør arbejdet med standardisering ikke bare vigtigt, men uomgængeligt.
Datastandarder: En fælles forståelse på tværs
Her kommer datastandarder ind i billedet – ikke som et teknisk udgangspunkt, men som fundamentet under enhver succesfuld digital transformation. Standarder skaber en fælles struktur og et fælles sprog, som gør det muligt at dele og bruge data effektivt – på tværs af teams, systemer og hele organisationen.
De definerer, hvordan data skal oprettes, valideres, lagres og udveksles. Det lyder måske banalt, men konsekvenserne er alt andet end det. Når organisationer arbejder efter fælles regler for data, mindskes fejl, integration bliver lettere, og det bliver muligt at arbejde strategisk med automatisering og indsigt.
6 fordele ved klare datastandarder:
Når standarder bliver relationelle
Datastandarder er således ikke kun et teknisk redskab – de spiller en afgørende rolle i at forstå og hjælpe kunderne på den bedst mulige måde. Forstil dig, eksempelvis, når du går til lægen. Som borger og patient forventer du, at din læge ved, hvem du er, kender din historik og forstår baggrunden for din henvendelse. Du ved godt, at lægen ser mange patienter hver dag, men der er en særlig tryghed i, at de har læst din journal og kan tage udgangspunkt i den under samtalen. Når lægen følger op på din behandling eller minder dig om vigtige detaljer, føler du dig hørt og hjulpet.
På samme måde fungerer datastandarder som fundamentet for, at organisationer kan kende deres kunder og skabe relevante, personaliserede oplevelser. God datastyring gør det muligt for organisationer at forstå deres kunders behov og levere den kvalitet og relevans, der skaber langvarig tillid og loyalitet. Ligesom vi forventer, at lægen har styr på vores journal, forventer kunder det samme niveau af forståelse fra de virksomheder, de interagerer med.
En fremtidssikret fundament
Uanset hvordan teknologien udvikler sig, vil behovet for solide dataprincipper ikke ændre sig. Ved at implementere datastandarder opnår virksomheder både stabilitet og fleksibilitet til at imødekommende efterspørgslen på personalisering, AI og lovgivningskrav. Derfor er arbejdet med datastandarder ikke blot en engangsøvelse, men en langsigtet investering i robusthed, skalerbarhed og tillid.
Tag styring over jeres data
Ønsker I at arbejde mere dataorienteret i jeres organisation? Lad os tage en uforpligtende snak, så vi kan hjælpe jer med at styrke jeres digitale rejse.

FÅ EN UFORPLIGTENDE SNAK
Sidsel Rud
Email: sru@hybridpro.dk