Ved første øjekast kan datamigrering ligne en rutineøvelse i IT – en slags digital flyttekasse, hvor data pakkes ned ét sted og pakkes ud et andet. Men virkeligheden er ofte langt mere kompleks.

I de fleste CRM-projekter hentes data ud af tunge legacy-systemer, fragmenterede Excel-ark og manuelle noter, som gennem årene har udviklet deres egne logikker og ufuldkommenheder. Og netop dér sker forvandlingen: Datamigrering ophører med at være en teknisk disciplin og bliver i stedet en strategisk øvelse i forretningsforståelse og i sidste ende en afgørende faktor om den nye CRM-løsning bliver et springbræt mod mere datadrevet vækst eller blot et nyt system ovenpå gamle problemer.

Alligevel sker det alt for ofte at datamigrering underprioriteres. Når kompleksiteten i datamigrering undervurderes opstår de klassiske konsekvenser: Forsinkede go-lives, eksploderende testomkostninger og et CRM-system, der viderefører fortidens fejl ind i fremtiden. Resultater er tabt momentum og et afkast, der sjældent matcher ambitionen.

I denne artikel ser vi nærmere på, hvordan man kan vende datamigrering fra byrde til en reel styrke. Vi ser på de klassiske faldgruber, de strategiske valg og de praktiske greb, der kan afgøre, om organisationer ender med en løsning, der indfrier ambitioner. 

Når “big data” bliver til “big problems”.

Mange organisationer har de sidste 10 år indsamlet enorme mængder af data – fra kundekontakter og salgsinteraktioner til adfærdsdata og sociale medier. Ambitionen er at skabe data-drevet indsigt, men i praksis ender mange organisationer med ufremkommelige databjerge, der er fuld af dubletter, ufuldstændige poster og inkonsistente formater fordelt i siloer og på tværs af systemer.

More than 80% of enterprise data is unstructured and distributed across a mix of on-premises systems, cloud platforms and remote locations”. – IDC, 2022. 

Ifølge IDC er mere end 80% af virksomheders data ustruktureret og spredt på tværs af systemer, platforme og lokationer. Og midt i et forretningsklima, hvor AI, compliance og effektivitet presser sig på, er det ikke længere nok bare at have data – man skal kunne bruge den til at skabe vækst og opbevare dem i henhold til lovgivning.

Netop her bliver et moderne CRM-landskab en kritisk bro mellem ambition og realitet. Et CRM-system handler nemlig ikke kun om at registrere – det handler om at forstå. Om at kunne trække mønstre ud af komplekse datakilder og omsætte dem til handling: bedre kundeforståelse, mere præcise salgsprognoser og et fælles billede af, hvor virksomheden bevæger sig hen.

Datamigrering som en strategisk disciplin.

De organisationer, der lykkes med deres CRM-projekter, ser ikke datamigrering som en bagvedliggende, teknisk opgave. De ser det som en anledning til at stoppe op og spørge: Hvilke data har vi egentlig – og hvordan bliver de håndteret? Hvad gør vi med ukomplette data? Og ikke mindst, hvordan sikrer vi at slutbrugerne i sidste ende kan genkende dataen i deres nye virkelighed?

Denne afklaringsfase afslører ofte problemer, der ellers ville være forblevet skjulte. Et af de mest almindelige er de såkaldte “huller i osten” – datafelter, hvor værdier mangler eller er ufuldstændige. Hvor dubletter kan samles, er det straks vanskeligere, når information helt mangler. Derfor er det afgørende at have en plan for, hvordan data kan beriges eller genskabes – eller træffe et bevidst valg om, hvilke data der må kasseres.

Et andet kritisk område er validering. Det er ikke blot en teknisk kontroløvelse, men et spørgsmål om forretningsforståelse: Er dataen korrekt, konsistent og meningsfuld i sin nye kontekst? Først når dataen opleves som genkendelig og pålidelig, kan brugerne have tillid til den. Succesfuld datamigrering handler derfor ikke kun om at flytte information – men om at sikre, at data faktisk kan anvendes og skabe værdi.

Ved at gennemføre en veltilrettelagt migreringsstrategi opnår organisationer overblik og gennemsigtighed, der sikrer  forbedre performance, reducere risici og minimere omkostninger. Samtidig med at de styrker deres regulatoriske beredskab ved at sikre, at data opbevares korrekt og håndteres i overensstemmelse med gældende GDPR helt fra starten af go-live.

Det kræver dog, at topledelsen prioriterer datakvalitet som et forretningskritisk anliggende og giver mandat til at investere i governance, kvalitet og de rette værktøjer til at accelerere og afbøde risici i migreringen.

Roadmap: Fra Datakaos til Dataklarhed

At gå fra datakaos til dataklarhed kræver en bevidst og trinvis tilgang. Ved større datamigreringsopgaver kan det endda være en god idé at nedsætte et governance board, der har beslutningsmandat over data og kan løse eventuelle konflikter, der opstår undervejs i datamigreringen.

Dertil kan det være en god idé at gennemføre migreringen i bølger – eksempelvis efter forretningsområde, datasensitivitet eller tekniske afhængigheder. Det gør processen mere overskuelig, men kræver også, at afdelinger planlægger på tværs, prioriterer i fællesskab og accepterer en delt risikoprofil.

Her er en overordnet tjekliste, som kan guide dig igennem en datamigreringsproces:

Step 1: Skab overblik over data

Lav en fuld kortlægning af, hvor data befinder sig, hvordan de er struktureret, og hvem der ejer dem. Identificér dobbelte systemer, skyggedatabaser og gamle regneark, som skal håndteres.

Step 2: Etablér governance fra dag ét

Definér ansvar for datakvalitet, beslutningsgange og standarder for den nye CRM-løsning. Skab et governance-rammeværk med ledelsesmæssig opbakning.

Step 3: Rens og standardisér data før datamigrering

Fjern duplikater, harmonisér navngivningskonventioner og udfyld manglende værdi. Det er tidskrævende, men fundamentalt for en succesfuld migrering.

Step 4: Udnyt værktøjer og automatisering

Brug velafprøvede værktøjer til dataudtræk, scripts til validering og testmiljøer for at reducere fejl og accelerere processen.

Step 5: Test, validér og gentag

Afvikl mock-migreringer tidligt og ofte. Valider datakvalitet med både brugere og IT, og finjustér løbende, indtil tilliden er høj.

Step 6: Træn brugerne i de nye datastrukturer 

Sørg for, at medarbejderne kan forstå og anvende de ændrede rapporter, dashboards og grænseflader. Først da kan migreringen for alvor skabe forretningsværdi.

At arbejde sig igennem disse trin er tidskrævende og kan til tider opfattes som en sur pligt, men netop denne due diligence kan være det der adskiller succesfulde CRM-projekter fra dem, der snubler.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at datamigrering for de fleste opleves som en tung, kedelig og omstændig proces – noget, man helst bare vil have overstået. Men her gør man sig selv en bjørnetjeneste.

For datamigrering handler om meget mere end at flytte information fra ét system til et andet. Det handler om at sikre, at de rette data er tilgængelige for de rette mennesker – på det rette tidspunkt, således at de kan omsættes til værdi for forretningen.

Succesfuld migrering kræver derfor ikke kun gode værktøjer, men en organisation, der kan samordne mennesker, processer og politikker. Ejerskab, governance, planlægning og datadisciplin er det stille maskinrum, der afgør, om CRM bliver mere end bare et system, men en platform, der indfrier ambitioner og understøtter reel vækst.

Har din organisation et CRM-projekt i horisonten – eller står I midt i et? Så lad os tage en snak om, hvordan I kan sikre, at jeres løsning indfrier jeres forventninger.

Disclaimer: Vi har anvendt ChatGPT til tekstbearbejdning af denne artikel, men udgør ikke en del af kildematerialet.

FÅ EN UFORPLIGTENDE SNAK

Du er også velkommen till at kontakte mig direkte på Sidsel Rud Email: sru@hybridpro.dk