I årtier har teknologier lovet at gøre medarbejderes arbejde lettere – nogle gange endda fritage dem helt for rutineopgaver, og på visse områder gøre bestemte funktioner overflødige. Excel-regnearket erstattede notesbøgerne. E-mailen gjorde faxmaskinen til en oldtidsarv. Og telefonomstilling er ikke længere et erhverv.
Nu står kunstig intelligens på tærsklen til arbejdspladsen med det samme dristige løfte – og for nogle – skaber det en understrøm af utryghed.
I enhver digital transformation er spørgsmålet ikke blot, i hvilket omfang teknologien – og i den her sammenhæng AI – skal indføres, men hvordan de sikrer, at medarbejdere ikke føler sig fortrængt, reduceret eller overflødiggjort.
Det, der er på spil, handler ikke kun om at øge produktiviteten, men i lige så høj grad om kultur og tillid – og skabe et rum, hvor nysgerrighed og læring er i centrum.
Løftet om den lærende organisation
AI’s løfte om revolutionerende effektivitet har skabt en udbredt FOMO blandt mange virksomheder: Hvis vi ikke kommer med fra starten, risikerer vi så at blive hægtet af?
Men en ny rapport fra McKinsey viser, at det kun er få virksomheder, der indtil videre har høstet reel værdi af deres AI-initiativer (Måske er det stadig early days). Rapporten peger også på, at succes ikke skabes af de organisationer, der blot klistrer algoritmer på som et besparelsestrick. Derimod er det de lærende organisationer – arbejdspladser, hvor medarbejdere får både værktøjer og incitamenter til at udforske, tilpasse sig og opbygge nye kompetencer – der realiserer reel værdi.
I denne optik er AI ikke en opsynsmand, men en samarbejdspartner: en medspiller, der kan styrke idéudvikling, beslutningsprocesser og udvide horisonten for, hvad der føles muligt.
Det kræver dog mere end software implementering. Det kræver ledere, der investerer i træning, giver plads til eksperimenter, tillader en vis grad af fejl – og skaber den tryghed, der gør det muligt for medarbejdere at spørge: Hvordan kan denne AI gøre mig bedre i mit arbejde?
Fremkomsten af den agentiske medarbejder
En af de mest vindende indsigter i nyere forskning er at fremtidens arbejde bliver agentisk. Det betyder, at næste æra ikke vil blive defineret af passive medarbejdere, der blot udfører instrukser, men af mennesker, der handler med initiativ – med AI som partner.
En agentisk medarbejder frygter ikke at blive erstattet af en chatbot. De spørger i stedet: Hvordan kan jeg bruge dette værktøj til at gøre mit arbejde skarpere, hurtigere, mere virkningsfuldt?
Det kræver dog en gentænkning af måleparametre og incitamenter. Vi må ikke længere kun måle, hvad der bliver gjort – men også hvordan medarbejdere kreativt udnytter de værktøjer, de har til rådighed.
Og selvom flere også råber op om mulige risici ved AI’s indflydelse på fx kognitivt arbejde også kaldt ”digital demens” – et scenario, hvor vi mister menneskelig skarphed, fordi vi bliver for afhængig af teknologien, stiller det endnu højere krav til den agentiske medarbejder: at være kritisk, at dykke dybere ned i sit materiale og at turde gå forrest, når det gælder kreativitet og innovation.
Et opråb til lederskab
Som så mange andre digitale transformationer er AI’s indtog på arbejdspladsen ikke en ren teknologisk begivenhed. Det er i lige så høj grad en menneskelig én.
IT-forsker Louise Harder Fischer understreger, at medarbejdere bør inddrages i beslutninger om AI-værktøjer og efteruddannes i deres brug. Dette øger både produktivitet og trivsel. En socioteknisk tilgang er nødvendig: både menneskelige og teknologiske behov skal vægtes ligeligt.
Ledere må derfor modstå fristelsen til at se AI som en hurtig effektiviseringsgenvej. I stedet bør de se det som et kulturelt vendepunkt: en mulighed for at skabe arbejdspladser, hvor nysgerrighed, omstillingsparathed og menneskelig dømmekraft kan trives side om side med maskinintelligens.
Zetland, det danske mediehus, er et godt eksempel på, hvordan AI kan blive en katalysator for innovation. Direktør Tav Klitgaard peger på, hvordan organisationen via en risikovillig kultur har integreret AI og lydværktøjer for at engagere unge medlemmer – fra udvikling til redaktion – og lade teknologi understøtte menneskelig fortælling, ikke erstatte den. Det er et praktisk eksempel på, hvordan medarbejdere inddrages og får lov at tænke innovation med AI.
AI og medarbejderne: Ikke substitution, men nye muligheder
I takt med at AI bliver mere integreret i vores hverdag – og endda ændrer måderne, vi arbejder på – vil medarbejderne i stigende grad se til deres organisation, og særligt til deres ledere, for støtte i brugen af disse teknologier.
De organisationer, der lykkes, er dem, der skaber et læringsmiljø, hvor medarbejderne kan trives og lære med AI som værktøj. Et miljø, hvor man føler sig mere menneskelig – mere kreativ, mere handlekraftig, mere uundværlig – netop fordi man arbejder med AI.
AI kommer i første omgang ikke til at erstatte mennesker, men den vil ændre, hvilke kompetencer vi måler medarbejdere på. Det kræver, at ledere gentænker både performance og kultur. I sidste ende handler historien om AI og medarbejdere ikke om substitution, men om muligheder – og det er ledelsen, der skal bane vejen og styre processen, så medarbejderne føler sig understøttet til at lære og udforske med AI.
Leder I efter AI-sparring? Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale.
Kilder anvendt til udarbejdelsen af denne artikel
The Vision for 2025: Hyperpersonalized Care and Care of One. McKinsey, 2020
The Learning Organization: How To Accelerate AI Adoption, McKinsey, 2025.
The Future of Work is Agentic, McKinsey, 2025
Inddrag medarbejderne i AI-beslutninger, DM Digit, 2024
Disclaimer: Vi har anvendt ChatGPT til tekstbearbejdning af denne artikel, men udgør ikke en del af kildematerialet.
